På rov efter lys og liv.

I dag havde jeg nogle ærinder, jeg skulle have styr på, inden de næste par dage står på monstertravlhed på arbejde. Dette betød, at jeg skulle ud i den kølige vind og lufte jernhesten. Udover at få sne i øjnene og få forfrosne hænder, nødt jeg cykelturen. Da jeg kom forbi Hovedbanegården, så jeg, at de flagede på halv. Jeg stod ved min cykel og tænkte længe over, hvem der kunne være gået bort, indtil det gik op for mig, at det var Langfredag. Selvfølgelig. (Dog vil jeg gerne lige påpege, at jeg, da jeg sad og spiste min sushifrokost, fandt ud af, at skuespiller Richard Griffiths (Onkel Vernon Dursley i Harry Potter) er afgået ved døden, 65 år gammel. Det gør mig lidt ked af det, især fordi han er en fiktiv person, jeg aldrig har brudt mig om. En fantastisk skuespiller! Requiescat in pace.)
Jeg gik underafkølet og rødnæset ind på stationen og købte mine togbilletter, og gik mig så en lille runde for at få varmen, inden turen gik videre.

Det var morsomt, som folk dansende gik i takt til musikken i mine øren. Også en alkoholiker stod og breakede med sin fulde og glade kammerats krykker, mens de grinede og drak elephantøl. Det kan godt være, at de er samfundets udskud, men de har det godt, og de nyder virkelig livet og dets glæder. Ligesom børn gør. Jeg beundrer børn og folk generelt. Jeg nyder at kigge på dem og betragte, hvordan de håndterer verden og hverdagen. Jeg elsker, at vi alle er forskellige, og at der altid er noget nyt at opdage. Og her må jeg så også indrømme, at jeg er vindueskigger. Ikke sådan den der creepy slags, som står med kikkert og længe lurer, men blot den lidt mere afslappede og tilfældige kigger. Går jeg forbi et par vinduer, kigger jeg ind i beboernes verden. I et kort øjeblik forestiller jeg mig, hvordan deres liv er, og jeg scanner hurtigt deres hjem for ledetråde. Jeg ved, det ikke er pænt eller anstændigt gjort, men jeg er så nysgerrig af natur, at jeg ikke kan lade være. Vindueskigger lyder heller ikke godt. Jeg kan godt lide at kalde mig vinduesvoyeur. ... Det klinger ikke sympatiskt, men se det som retro/betaudgaven af de sociale medier. Her er det live og naturligt, og jeg kan ikke lade være med at smile af livet.

Sneen er endelig stoppet med at falde igen.
Hav en god dag.

Ensom rød bil.

Sne!

Med fokus på sneen. Jeg er glad for denne fangst!

En kuldekæmpende mor og hendes syngende datter.

Hello Snow.