One hellova service!

Kender I det, når man vågner og kan mærke, at det i løbet af natten blev forår - og at det føles skummelt og forkert? Fuglene kvidrer, sneen smelter, og kulden er ikke så tiltagende mere. Normalt ville jeg være glad for det, nærmest henrykt, men i går var anderledes. Det var som om, Universet havde gang i noget skummelt, og at det bare ventede på det rette tidspunkt til at slå til, og med mit held skulle det jo heldigvis vise sig, at jeg stadig ikke havde noget. (Og dog..!)

(Jeg skifter lige til nutid og går et døgn tilbage.. Undskyld jeg bryder retskrivningsreglerne, Nadja!)
Jeg møder træt og øm ind på arbejde. Jeg har ligget forkert hele natten, og det har resulteret i en venstre arm, jeg ikke kan bruge. Jeg gætter mig frem til, at det er en nerve, der sidder i klemme, og den gør, at jeg ikke kan løfte ting, skure gulv, binde mit forstykke eller tage mine bukser på.
Da jeg møder ind, bliver jeg mødt af to nye ansigter: Matthias (Matthi) og Jonas (Jonna) (Får jeg nogensinde et grimt nickname??). Jonas er udlært kok og er pissedygtig og lidt nede på jorden. Det kan jeg godt lide. Og så er der Matthias, som lige er kommet tilbage fra Gast1 i dag, og - her skal det lige siges, at jeg ikke kan fordrage folk, der har et stort ego - han er det STØRSTE ego, jeg nogensinde har arbejdet sammen med! Fy for satan. (Og her advarede Dakker mig lige imod det største ego af dem alle. Claus. Ham glæder jeg mig BARE ikke til at arbejde sammen med. Han har været forbi et par gange for at være mega Blachman-agtig og styre pisset. Fuld, ædru, you name it. Han er en nar, og jeg synes allerede nu ikke særlig godt om ham) .. Matthias har været væk i to og en halv måned, og er derved mega rusten, men det forhindrer ham ikke i at blande sig i alt og smide sand i øjnene på mig. Det fik jeg i hvert fald at høre for under service.
Generelt er i dag den slags dag, man ville ønske ikke var der. Jeg møder ind og regner med en nem og smooth service, men grundet Matthias' evindelige blandinger og fejlindslåen af boner, kommer det ikke til at ske. Matthias slår bestillinger ind og laver dem selv, eller tager de tallerkener, jeg allerede har lavet, og sender dem ind til de borde, han mener er rigtige. Så når en af tjenerne slår noget ind på bordet, får jeg først bonen der, og laver så maden, som allerede ER blevet lavet og sendt afsted. Det sker et par gange, og jeg får lige et "hvad fanden sker der her, Tina?! Du skal have styr på dit parti!" af Chuck. Av. Jeg siger ja tak, prøver at nævne, hvad der er sket, accepterer et nederlag, synes endnu mindre om Matthi og kører videre. Godt indebrændt.
Generelt ved oprydning hjælper alle hinanden, og ingen dvæler og snakker, men i dag er atter engang anderledes på det punkt. Matthias står konstant og snakker, og Jonas, som selv lige er kommet tilbage fra ferie, rydder roligt op ved sit parti og snakker med. Fandme ikke også om Chuck gør det! Og hvem skurer så køkkenet ned alene, mens Dakker står bagved og gør rent? Ja, mand. Mig. Tina "Not-so-much-Karma-left-huh?" Schrøder.
Men altså... Fuck det. Jeg er pony, så jeg skal have det på den hårde måde og bare sige "Ja tak" til alt. Så helt sikkert! Jeg får mere og mere ansvar, og det er så stressende, og jeg er virkelig bange for at fejle, men hvis jeg kæmper videre og bliver bedre, som jeg gør nu, så ejer jeg pisset. Så kan jeg mit parti, og jeg tager skærmen ned og blokerer for egosvin og andet skidtfolk.

(Datid igen. Undskyld!) Før service gik Puglisi også helt amok og lagde hele køkkenet til øde med sin atomkraftssprængning. Jeg ved ikke, hvad det handlede om. (jeg hørte kun stikord som "godt vejr", "kaffe", "FOR FANDEN, MAND!", "hvad sker der!?", så det var umuligt at vide, hvad det handlede om. I mean... Han kunne sgu ikke være sprunget i luften over et nej til en kop kaffe til en dame - men hvad ved jeg.) Han blæste i hvert fald hovedet af Chuck, som så blæste hovedet af os, som så fik egoet i Matthi blæst op til at være smart og så bosse på den ubestemte, sleske måde med mig. Jeg var ikke nede med det.
Så dagen burde ikke være hændt. Dakker og jeg har to vagter tilbage sammen, og så skal jeg klare mig uden hjælp. Jeg skal kunne mit parti og bordene udenad, og jeg skal kunne styre pisset med lukkede øjne.
Fint. Det skal jeg nok. Helt fucking sikkert!

Efter service drak vi resterne af ni økologiske og naturvenlige vine (og fik lige en smager på noget SYGT lækker cider!!!) og bare sad og snakkede. Jeg havde lovet Rasmus (søde lille Rallepus<3) at ringe efter service og lige snakke lidt. Det resulterede i en samtale, der varede en time. Og her vil jeg lige indskyde, at det er FUCKING KOLDT at stå udenfor og snakke i så lang tid klokken et om natten. Men hey - det var rart! Da jeg kom ind igen, gik der ikke længe, før vi splittede op og tog hjem. Jeg hoppede på min cykel og drog lidt beruset, meget forfrossen og særdeles mørklagt hjemover. Lige før hjem blev jeg stoppet af et par betjente, da jeg ikke havde lys på. Jeg afsprittede den lille smule sprit, jeg havde i mig, og gjorde klar til at lyve mig fra en bøde (JEG VED DET! JEG ER ET DÅRLIGT MENNESKE! ET FATTIGT!!!! DÅRLIGT MENNESKE!). Han spurgte mig, hvorfor jeg ikke havde lys på, hvortil jeg svarede, at min afrevede forlygte (ja, den hænger og dingler) var blevet revet af, mens jeg var på arbejde, og at min baglygte var stoppet med at virke også. Han kiggede noget olmt på mig og spurgte, hvor langt jeg skulle. Jeg skulle såmænd bare 150 meter videre, og så var jeg hjemme, og med den melding, fik jeg et "Hm. Okay. Hjem med dig!" med på vejen af en sød politimand, der, sammen med sin makker, mest af alt mindede mig om Starsky & Hutch. Jeg vil også have moustache og et rygmærke!

Så.. Det var vist også alt for denne gang. Langt post. Jeg håber ikke, at det blev for langvarigt.
Hav det godt! Jeg vil nyde min fridag i dag. Skal mødes med min gamle supervisor, der besøger fra England! Hurrah!

SES!